Guide: Sådan får du buketten til at holde længere

Guide: Sådan får du buketten til at holde længere

WAUW designs sortiment indeholder flere vaser - og vaser er jo lavet til at kunne indeholde blomsterbuketter. Vi oplever, at der ofte bliver spurgt ind til gode råd til at få blomsterne til at holde længere i vaserne, og det er vi også selv nysgerrige på. Derfor har vi spurgt Marie og Christina fra Vildevioler til råds, og de kommer med en række anbefalinger. 

Hvem er Vildevioler?

Marie og Christina er økologiske blomsterbønder og florister. De startede Vildevioler i 2015, og holder til på markerne ved den økologiske gårdbutik Stengården i Bregnerød (mellem Birkerød og Farum). De startede virksomheden på baggrund af en undren over, hvorfor der ikke rigtig fandtes danskproducerede snitblomster - og så sprang de ud i det selv. 

WAUW design på besøg hos Vilde Violer på deres georginemarker

Her ses Vildeviolers skønne georginer i to WAUW design Crystal-vaser. Den grønne vase er størrelse Large, og den røde er størrelse Medium. Se Crystal-kollektionen her

Danmarks mest bæredygtige blomster

På nuværende tidspunkt kan Marie og Christina dyrke deres egne blomster fra april til oktober måned, hvor de følger sæsonerne og har bl.a. tulipaner, stauder og georginer i løbet af året. Blomsterne bruger de i deres buketter, som man kan bestille til levering i hovedstadsområdet. Udover at bruge egne blomster, så kan de også godt lide at supplere med naturlige grene eller andet, som de kan finde rundt om markerne. I vinterhalvåret bruger de det mest bæredygtige på markedet – f.eks. miljøcertificerede blomster fra andre forhandlere, men de arbejder på at kunne forsyne deres kunder med økologiske danskproducerede blomster hele året.   

Udover at dyrke Danmarks mest bæredygtige snitblomster, er et af hovedmålene med vores virksomhed at sprede viden om alle fordelene ved lokalt producerede usprøjtede blomster – både for natur og mennesker.

Tips og tricks: Hvordan får man blomsterbuketter til at holde længere?

1) Fjern de nederste blade, så kun stilkene står i vand

2) Klip enderne skråt af stilkene inden blomsterne sættes i vand. Gentag hver gang vandet skiftes.

3) Skift vandet i vasen hver dag

4) Stil blomsterne køligt om natten

5) Fjern løbende de blomster der ser trætte ud

6) Hold blomsterne i god afstand af frugt. Frugt udskiller ethylen som får blomsterne til at modnes. 

Guide til at få buketter til at holde længere. Gode råd til buketter i vase.

Du kan følge Marie og Christinas eventyrlige blomsterunivers på Instagram her. 

Kurser i blomsterbinding, kranse og skærehaver hos Vildevioler 

Udover at levere smukke buketter året rundt, så afholder Marie og Christina også forskellige kurser. I efteråret kan man eksempelvis lære at binde sin egen adventskrans, og om foråret kan man endda komme med dem ud og lære hvordan man kan forberede sin egen skærehave. 

Se alle kurserne hos Vildevioler her.

Vi håber dette lille skriv kan hjælpe med at forlænge jeres blomsterbuketters levetid :-) 

 

Maria Mosgaard