Lagersalg 1. & 2. november 2024

Lagersalg 1. & 2. november 2024

Så er det blevet tid til årets hyggeligste lagersalg her i værkstedsbutikken på Willemoesgade 13, 2100 KBH Ø. Kom forbi og find gode kup i form af udgåede varer, 2. sortering og test-produkter - alle til rigtig gode lagersalgspriser. 

 

Hvilke keramikprodukter vil der være på lagersalget?

Sortimentet til lagersalget vil bestå af varer fra de fleste af mine kollektioner, herunder: 

Varerne er både andensortering, testere og udgåede varer iblandt. For andensorteringsvarerne gælder, at der kan være mindre fejl på, som eksempelvis en boble i glasuren, skæv kant eller lign. Alle produkter er stadig fuldt funktionsdygtige, og fejlene påvirker udelukkende udseendet i lille grad. 

For testprodukter er der ikke en decideret fejl, men det er glasurer, som jeg ikke går videre med på nuværende tidspunkt. 

De udgåede varer er førstesorteringsprodukter, men da jeg vælger ikke at fortsætte med dem i sortimentet sælges de til lagersalget til nedsat pris. 

 

Åbningstider til WAUW designs keramiklagersalg november 2024

Lagersalget foregår som altid den første fredag og lørdag i november. I år er åbningstiderne til keramiklagersalget således:

  • Fredag d. 1. november: kl. 9:00 - 16:00
  • Lørdag d. 2. november: kl. 10:00 - 15:00

Lagersalget finder sted på Willemoesgade 13, 2100 København Ø

Da værkstedsbutikken befinder sig i kælderen, er der desværre ikke adgang for barnevogne - men butikken befinder sig i et ikke-trafikkeret indhak på Willemoesgade, så det er nemt at lade barnevognen stå lige udenfor. 

Ligeledes er der desværre ikke adgang med kørestol, men hvis man har en hjælper/ven/familiemedlem med, der kan tage varerne med op ad trappen, så er man meget velkommen til at gøre dette. 

 

Hvordan bliver mine keramikkøb pakket ind til lagersalget? 

For at undgå for lang kø, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at få pakket gaver ind til lagersalget, når der er mange i butikken. Alle varer bliver dog altid pakket godt ind i beskyttende pap og bobleplast, så de kommer sikkert med hjem. 

 

Hvilke returregler gælder for lagersalgsvarerne?

Lagersalgsvarer købt fysisk i butikken kan ikke byttes, men købes som beset. Pengene gives ikke retur. 

Varer købt på webshoppen har altid 30 dages returret, hvor man også har mulighed for at få pengene retur. Fragt koster 59 kr. i Danmark, men man kan også vælge at hente sine køb i butikken. 

 

Først-til-mølle

Lagersalget er en fysisk begivenhed og det er som altid først-til-mølle-princippet, der gælder. Vi ved godt, at det er ubelejligt for jer, der bor langt væk eller ikke kan komme forbi på dagene. Vi håber dog på forståelse, da der ligger et stort arbejde bag oprettelse af produkter på webshoppen, lagerføring osv., og det kan vi desværre ikke gøre denne gang. Det er altså det fysiske lagersalg i butikken, der har førsteprioritet, og vi anbefaler at I kommer forbi til dette. 

 

Jeg glæder mig meget til at se jer!

Bedste hilsner fra

Sussi // WAUW design

 

Maria Mosgaard